Next.js udvikler med enterprise-erfaring
Erfaring, ansvarlighed og teknisk dømmekraft

Next.js udvikler med enterprise-erfaring

React, App Router og server components i produktion

Når du leder efter en Next.js udvikler, har du brug for mere end én der kan følge en tutorial. Du har brug for en erfaren React-udvikler der forstår hele økosystemet — fra arkitektur og performance til deployment og vedligeholdelse.

Next.js udvikler med enterprise-erfaring

Med over 19 års erfaring som frontend- og fullstack-udvikler har jeg arbejdet med React i enterprise-skala hos internationale virksomheder, og jeg tager ansvar for hele leverancen. Ikke kun koden, men også de tekniske beslutninger der afgør om dit projekt bliver en succes.

Hvorfor vælge Next.js — og hvornår skal du lade være

Next.js er Reacts mest modne framework, og det er mit foretrukne valg når projektet kræver React-baseret udvikling. Men jeg er ikke den type udvikler der anbefaler én teknologi til alt. Jeg har dyb erfaring med både Next.js og Nuxt.js, og en af de vigtigste ting jeg kan tilbyde er en ærlig vurdering af, hvad der passer til netop dit projekt.

Når Next.js er det rigtige valg, arbejder jeg med hele den moderne værktøjskasse. App Router, React Server Components, Streaming SSR og Incremental Static Regeneration (ISR) er værktøjer jeg har brugt i praksis til at bygge hurtige, skalerbare applikationer. Jeg forstår hvornår server components giver reel værdi, og hvornår client-side rendering er den pragmatiske løsning.

Performance, SEO og skalerbarhed

En af de største fordele ved Next.js er mulighederne for at optimere performance og SEO. Med server-side rendering og statisk generering kan du opnå load-tider der gør en reel forskel. Men det sker ikke automatisk — det kræver en udvikler der forstår caching-strategier, billedoptimering med next/image, code splitting og metadata-håndtering.

Jeg har også solid erfaring med headless CMS-integrationer, API-design og authentication-flows i Next.js. TypeScript er en selvfølge i mine projekter — det giver bedre kodekvalitet, færre fejl og en kodebase dit team rent faktisk kan arbejde videre med.

Erfaring fra virkeligheden

Min erfaring med React i enterprise-skala stammer blandt andet fra min tid hos Harness, en international tech-virksomhed med en kompleks platform til continuous delivery. Her arbejdede jeg med store React-applikationer, avanceret state management og de udfordringer der følger med, når hundredvis af udviklere skal samarbejde i samme kodebase.

Hos Grundfos var jeg med til at bygge digitale løsninger i en organisation med høje krav til kvalitet, sikkerhed og skalerbarhed. Den kombination af enterprise-erfaring og praktisk freelance-tilgang betyder, at du får en udvikler der kan navigere i kompleksitet uden at overkomplicere tingene.

Jeg har blandt andet arbejdet med

Det kan jeg bl.a. hjælpe med

React / Next

Typescript

Node JS

Apollo / GraphQL

Performance

SEO

Har du brug for en erfaren Next.js-udvikler?

Lad os tage en uforpligtende snak om dit projekt og finde ud af om Next.js er det rigtige valg.