Jeeves: lange Claude Code-opgaver uden at miste kontrollen
Nicky Christensen · · 6 min læsning
Claude Code har et kontekstvindue, og en lang opgave fylder det. Når det er fuldt, komprimerer Claude Code samtalen til et resumé og arbejder videre ud fra det. Det virker, men resuméet er skrevet af den samme model, der er ved at miste overblikket, og ingen tjekker, om det passer. Den oprindelige opgave bliver til en parafrase, detaljer forsvinder, og en test, der fejlede for en time siden, kan stå som bestået i resuméet.
Jeeves er mit svar på det. Det er et open source-plugin til Claude Code. Før konteksten bliver fuld, beder Jeeves Claude om en overlevering, tjekker den mod git og mod de kommandoer, der faktisk har kørt, og starter først derefter en ny samtale med den oprindelige opgave ordret. Det kører lokalt, kræver ingen API-nøgle og er udgivet under MIT-licens.
Problemet er tillid, ikke hukommelse
Det oplagte svar på et fyldt kontekstvindue er et bedre resumé. Jeg tror, det er det forkerte spørgsmål. Et resumé er en påstand, og en agent, der arbejder videre på en forkert påstand, laver fejl med stor selvsikkerhed. Det er værre end en agent, der ved, at den mangler noget.
Så jeg stillede spørgsmålet anderledes: Hvilke dele af en overlevering kan maskinen selv tjekke, så modellen kun skal stå for resten? Branch, commit, filer og testresultater er fakta, der kan slås op. Hvor opgaven står, og hvad næste skridt er, er modellens vurdering. Jeeves holder de to ting adskilt.
Sådan foregår en overlevering
- Jeeves holder øje med konteksten. Som standard sker overleveringen ved 40 %, typisk længe før Claude Codes egen komprimering slår til. Linjen under prompten viser fx
jeeves: 12%/40%. - Jeeves venter på et sikkert øjeblik. Når grænsen er nået, venter Jeeves, til Claude er stoppet, og intet kører i baggrunden, hverken en shell eller en subagent. Først da beder den om en overlevering i faste sektioner: hvor opgaven står, hvad næste skridt er, og hvor langt planen er nået, hvis der er en.
- Overleveringen bliver tjekket. Branch og commit skal passe med git. Filerne, den nævner, skal findes. Ingen test må stå som bestået, hvis den fejlede sidste gang, den kørte. Intet må ligne en kendt type nøgle eller adgangskode. Fejler overleveringen, går den tilbage til Claude med de konkrete fejl. Efter tre forsøg stopper Jeeves og siger til.
- Den bliver gemt og låst. En godkendt overlevering skrives én gang som fil, og Jeeves gemmer dens SHA-256-hash. Lige før
/clearlæser Jeeves filen igen og tjekker hashen. Først derefter ryddes samtalen. - Opgaven fortsætter. Den nye samtale får den oprindelige opgave ordret, overleveringen og næste skridt, og Claude arbejder videre uden, at du skriver noget.
Beslutninger og blindgyder følger med fra den ene overlevering til den næste, så Claude ved, hvad der allerede er prøvet og ikke virkede. Hver overlevering ligger som en fil, du kan læse med /jeeves handover.
"Færdig" kræver bevis
Den regel, jeg holder mest af, handler om slutningen. Du kan give Jeeves en kommando, der beviser, at opgaven er løst, fx testsuiten eller typetjekket:
/jeeves check npm test
Claude kører kommandoen med de almindelige tilladelser, og Jeeves registrerer exitkoden. Opgaven tæller kun som færdig, hvis kommandoen gik igennem efter den sidste ændring i koden. Ellers bliver den markeret til gennemsyn. Det samme register bruges, når en overlevering påstår, at testene er grønne. Påstanden bliver holdt op mod det, der faktisk kørte.
Det er samme princip, som jeg arbejder efter med AI-agenter på kundeprojekter: agenterne skriver koden, og automatiske tjek afgør, om den holder. En agents egen vurdering af, om den er færdig, er et godt udgangspunkt, men den er ikke et bevis.
Det Jeeves aldrig gør
Grænserne er en del af designet, ikke en eftertanke:
- Ændrer aldrig git. Alle git-kald går gennem én hjælpefunktion, der kun læser, og en test gennemgår hvert eneste git-kald i koden.
- Kører ikke dine kommandoer og svarer ikke på tilladelser for dig. Kun kommandoer, du selv har skrevet, kan ændre en opgave.
- Sender intet over nettet. Ingen server og ingen API-nøgle. Opgaven, overleveringerne og loggen ligger lokalt i en mappe uden for dit repo, og alt fra Claudes output bliver renset for kendte hemmeligheder, før det gemmes.
Beslutningerne, og hvad de kostede
Inde i Claude Code i stedet for udenom. Alternativet var et program, der starter og genstarter claude udefra og styrer terminalen. Jeeves er i stedet ét hooks-modul, der kører inde i den session, du allerede har åben. Din terminal, Ctrl+C, tilladelser, MCP-servere og login bliver aldrig rørt, fordi der ikke er noget at røre. Prisen er, at Claude Codes plugin-API til den slags er markeret som early access og kan ændre sig uden varsel. Derfor kræver Jeeves en testet version af Claude Code og tjekker ved opstart, om de nødvendige funktioner findes. Hvis noget mangler, falder Jeeves tilbage til en tydeligt markeret, assisteret tilstand i stedet for at gætte.
Bevis før arkitektur. Før jeg skrev produktkode, lavede jeg en spike, der skulle svare på ét spørgsmål: Kan et plugin inde i en kørende session starte en helt ny samtale og fortsætte opgaven, uden at brugeren skriver noget? Spiken viste, at session-id'et skiftede efter /clear, at den nye samtale kunne citere et kodeord, der var sendt ind som kontekst, og at model, tilladelser og MCP-værktøjer var uændrede. Først da lagde jeg arkitekturen fast.
En kerne uden I/O. Tilstandsmaskinen, parseren og validatoren ligger i en kerne i ren TypeScript uden filadgang, uden ur og uden runtime-afhængigheder. Det gør den let at teste. Projektet har omkring 590 tests: unit-tests af kernen og tests, der kører de rigtige hooks i Claude Codes eget testkit. Før betaen kørte jeg to rigtige opgaver fra start til slut med henholdsvis fem og fire overleveringer uden at gribe ind. Jeg testede også, hvad der sker, når processen bliver slået ned midt i en overlevering, og at opgaven kan samles op igen bagefter.
Det, der ikke er løst endnu. Jeeves er i offentlig beta (0.3.7), kræver Claude Code 2.1.319 eller nyere og er kun testet på macOS. På Claude Team-konti kører Jeeves i en begrænset "turn mode", fordi et indbygget plugin overtager nogle af de hooks, Jeeves ellers bruger.
Hvornår /compact er nok
For korte opgaver er /compact fint, og Jeeves blander sig ikke. Jeeves giver mening, når én opgave strækker sig over flere kontekstvinduer: en større refaktorering, en feature i mange trin eller en plan, der skal arbejdes igennem punkt for punkt. Det er der, et resumé, ingen har tjekket, bliver dyrt.
Prøv det
Skriv det her ved prompten i Claude Code:
/plugin install jeeves --marketplace nickycdk/jeeves
I et git-repo med et kontekstvindue på mindst 200K og en ny samtale starter Jeeves af sig selv, når du skriver din opgave. Ellers skriver du /jeeves on først. /jeeves status fortæller, om Jeeves holder øje, og hvis ikke, hvorfor. Dokumentation, arkitektur og testplaner ligger i repoet på GitHub.
Bruger dit team coding agents og vil have den samme kontrol over, hvad de leverer, så læs om, hvordan jeg arbejder med AI-native udvikling, eller skriv til mig.
Relaterede artikler
Står du med et lignende projekt?
Skriv et par linjer om, hvad du vil opnå. Så vender jeg tilbage med et ærligt bud på, hvordan jeg kan hjælpe.
Svar inden for 24 timer